Hvordan oplever man et åbent samråd i Transportudvalget om PostDanmark?

Torsdag den 22/04-2021 var der igen åbent samråd om Post Danmarks regnskabspraksis og tilsynet hermed, denne gang blot i Transportudvalget. Det er enormt spændende at se live fra TV fra Folketinget, for her opdager man virkelig noget helt nyt. Det er langt bedre end at se Vild med Dans og Den Store Bagedyst!

På samrådet i torsdags så man en trist og uoplagt transportminister, der mest af alt så ud til at have lyst til at være alle andre steder end lige der, hvor han var. Han læste en lang og ikke særlig ophidsende redegørelse op, som i bund og grund kunne have været kortet ned til 5 linjer, men det er der jo ikke særlig meget arbejde i.   

Der blev spillet en del frem og tilbage, og Hans Christian Schmidt stod på mål for en del angreb, med henvisning til, at dele af den her sag skete på hans vagt. Det ved Hans Christian Schmidt godt, og han har også meldt klart ud, at man har følt sig vildledt, men at man nu kender sagens rette sammenhæng og derfor ønsker at der ageres herpå – det er jo derfor vi har åbent samråd igen.

Flere gange blev der talt om, hvorvidt krydssubsidiering er lovlig, og nej, det er det ikke, men PostNords inkrementelle omkostningsprincip er sådan set det samme, bare pakket pænere ind. Det inkrementelle omkostningsprincip er lovligt, og når det bruges, skævvrider det omkostningsfordelingen. Man kan have en vis forståelse for, hvis man i en privat virksomhed vælger at bruge penge på noget, der ikke kan bære sig selv, og at man derfor betragter det som en investering. Det vil dog typisk foregå internt i samme firma. Her er der tale om, at man tager omkostningerne fra et produkt i et datterselskab, som er en selvstændig juridisk enhed, og flytter dem over i et andet selskab, som også er et selvstændigt juridisk selskab, der i bund og grund er ejet af Hr. og Fru Danmark og Jönssons på den anden side af vandet. Vi mangler stadig at høre én af vores politikere rejse sig og sige ”Ja, det er bare helt i orden, selvfølgelig må man omfordele omkostninger, så brevproduktionen bliver dyrere end nødvendigt, og dermed kan indbringe et højere statstilskud”.   

Noget af det mest chokerende på torsdagens samråd var Malte Larsen, som i bogstaveligste forstand kørte med hovedet under armen på live streaming til hele Danmark. Malte Larsen har tidligere givet udtryk for, at staten naturligvis ikke skal drive virksomhed – en virksomhed, der år efter år, med store underskud til følge, prøver at gebærde sig på et i forvejen meget konkurrenceudsat marked. Som forening blev vi meget skuffede over Malte Larsen, der denne gang gav udtryk for, at vi bare er nogen ”sure konkurrenter” til PostNord Logistics, der råber op. Nej Malte, det er vi ikke, for konkurrence kræver fair og lige vilkår, og det er det ikke, når staten år efter år propper penge i en underskudsgivende dødssejler som PostNord Logistics. Det svarer lidt til at løbe et maraton, hvor den ene får 10 km. forspring foran alle andre. Det er nok også helt fair i Malte Larsens optik. Den sympati og forståelse, Malte tidligere har udtrykt flere gange, må siges at være fordampet i forårssolen.   

Fra Benny Engelbrecht lød det at ”PostNord på ingen måde er en guldrandet forretning, den er stærkt underskudsgivende”. Det er helt rigtigt Benny, men så er du vel også enig i, at den havde været 275 millioner mindre underskudsgivende, hvis ikke man havde drevet PostNord Logistics?

Alt vi ønsker er at få nogle svar! Er det statens opgave at drive privat virksomhed på markeder, hvor der i forvejen er rigelig dækning og udbud, og hvor de private aktører udgør en meget stor andel af aktørerne? Er det statens opgave at bevæge sig ind på områder, der i forvejen er rigeligt dækket og konkurrenceudsat? Hvilken tidsfrist skal der være på det, og hvilken tålmodighed man har med eksperimentet lige nu, når vi taler PostNord Logistics? Er de sidste 7 år som har kostet 275 millioner kroner + afledte konsekvenser ikke nok? Eller er tidsfristen på 10 år? 15 år? Det kunne også være rart med et svar på, hvordan man som ”investor” (for skatteydernes penge) forventer at få sin investering på de 275 millioner kroner retur igen?

Lidt fakta til beslutningsgrundlaget:

PostNord Logistics A/S er et datterselskab ejet af PostNord, der bevæger sig på stykgodsmarkedet, som er den mest konkurrenceudsatte sektor i Transportbranchen. Dette har medført, at PostNord Logistics i 7 år har haft underskud og fået tilført 275 millioner kroner. PostNord Logistics har ca. 150 ansatte. Resten er indlejrede vognmænd, hvoraf en del kommer fra Østeuropæiske lande, der udfører transporter for PostNord Logistics på vilkår, der er langt fra de danske. Til sammenligning, så er der i de virksomheder, som PostNord påfører unfair konkurrence minimum 50.000 arbejdspladser direkte og indirekte.

Der er ikke fremlagt nogen plan for, hvorledes det skal lykkes at skabe et plus og betale de 275 millioner kroner tilbage. Der er heller ikke fremlagt nogen plan for, hvornår man eventuelt vil smide håndklædet i ringen. Bestyrelsen i PostNord og PostNord Logistics tager tilsyneladende ikke ansvar for situationen. Fakta er naturligvis også, at havde man ikke drevet PostNord Logistics A/S, så havde der været 275 millioner kroner mere i pengekassen hos PostNord. Man accepterer ikke kryds-subsidiering, men man accepterer det inkrementelle omkostningsprincip, som giver præcis de samme muligheder, bare under et andet navn. Er det smageligt eller usmageligt? Er det fair eller ikke fair? Bedøm selv. Havde en privat aktør indskudt 275 millioner kroner, så ville man nok gerne have en forrentning på minimum 7 %, svarende til lige omkring 20 millioner kroner. Det ser man jo tydeligvis helt bort fra her, åbenbart.  

Man kan vel alt i alt sige, at staten åbenbart ønsker at drive privat virksomhed, men uden at agere på private vilkår, hverken når vi snakker ansvarlighed med skattekroner, forrentning af investering, krav til overskudsgrad, plan for nedlukning af tabsgivende aktiviteter eller for en korrekt omkostningsfordeling, når man har det inkrementelle omkostningsprincip. Det lyder godt nok som fair og ordentligt i vores øre.

Det er dejligt at vores politikere arbejder med sagen, men det er da fuldstændig vanvittigt, hvis de synes, at det her på nogen måde er gavnligt for vores samfund. Så kære politikere – det kommer altså ikke til at lugte mindre, bare fordi I forholder jer passivt.

Jens-Ole Larsen
Talsmand og medlem af Bestyrelsen
Foreningen: STOP Unfair Fragt